Klinisk undersøgelse

Hvad indebærer de kliniske undersøgelser?

Nogle deltagere vil blive inviteret til at deltage i en klinisk undersøgelse på et Steno Diabetes Center. Formålet er at etablere en ny klinisk kohorte med detaljerede helbredsmålinger for at forbedre forståelsen af tidlige biologiske og livsstilsrelaterede faktorer forbundet med risikoen for type 2-diabetes.

Undersøgelsen varer cirka 4 timer og kan omfatte:

  • Måling af højde, vægt og kropssammensætning
  • Blodprøver og måling af blodsukker
  • En glukosebelastningstest
  • Måling af leverfedt
  • Blodtryks- og hjerte-kar-målinger
  • Aktivitetsmåler og glukosesensor til brug derhjemme i 14 dage efter besøget
  • Opbevaring af biologiske prøver i en forskningsbiobank

Disse undersøgelser hjælper forskerne med bedre at forstå, hvorfor nogle mennesker udvikler type 2-diabetes, mens andre ikke gør.

Deltagelse i den kliniske undersøgelse er frivillig og kræver særskilt samtykke.